Stritører

Stritører – flyveører

Stritører eller flyveører er en medfødt misdannelse i ørets brusk, som gør at øret ikke ligger normalt ind til hovedet. Der findes flere typer af behandlinger for stritører i mange forskellige prislejer. Vi opererer stritører i lokalbedøvelse fra 7-års alderen.

En stritøreoperation er et indgreb, der oftest foretages på børn og bør kun udføres, hvis barnet selv har et ønske om at lade sig operere. Operationen bør foretages efter barnets ønske og ikke kun forældrenes.

Man kan få opereret stritører ind i offentligt regi, hvilket vil sige, at man lader sig henvise til at få det gjort på sygehuset, hvor det oftest vil blive foretaget på den lokale øre-, næse- og halsafdeling. Der kan være kortere eller længere ventetid på dette, og operationerne vil ofte blive foretaget op til sommerferien.

Du eller dit barn kan også få operationen foretaget i privat regi, hvilket kan ske her i klinikken i lokalbedøvelse til kr. 7.500,-. Du kan selv bestemme hvornår indgrebet skal foretages, og hvis du ønsker at operationen skal foretages i fuld bedøvelse, kan dette klares mod en merpris.

Indgrebet kan udføres med flere forskellige metoder. Nogle metoder giver en lidt kantet, uskøn brusk fortil og andre metoder er ustabile, idet øret gradvist kan flytte sig ud, hvor det kom fra. Vi bruger Nordzells metode, hvor brusken slibes, så der tildannes en fuldstændigt glat og naturligt udseende fold på forsiden af øret, og øret ligger ind til hovedet uden spænding, så risikoen for grimme hakker på forsiden og for at øret flytter sig ud igen er elimineret.

Du er velkommen til at bestille en tid og få en uforpligtende snak om, hvordan du ønsker indgrebet foretaget.